23.05.2018 15:12:12

Danske Andelskassers Bank A/S planlægger at udstede Tier 2 kapital

Selskabsmeddelelse nr.  10/2018|  23. maj 2018
                                                                                                       

Som led i bankens kapitalplan har bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank A/S d.d. besluttet, at banken i løbet af maj og juni 2018 vil afsøge muligheden for at udstede kapitalbeviser på følgende hovedvilkår:

  • Beløb DKK 105 mio.
  • Valuta DKK.
  • Renten vil være variabel og halvårlig med CIBOR6-satsen som referencerentesats.
  • Obligationsudstedelsen skal kapitalmæssigt udgøre Tier 2 kapital (supplerende kapital).
  • Obligationslånet vil have en løbetid på 10 år med mulighed for førtidsindfrielse efter 5 år.
  • Nykredit Bank A/S vil være arrangør og bookrunner for obligationsudstedelsen.
  • Obligationsudstedelsen vil blive gennemført som en private placement.

Beløbet fra obligationsudstedelsen vil delvist blive benyttet til restindfrielse af bankens hybride statslån, som banken optog i 2009, jf. selskabsmeddelelse 16/2017, samt til styrkelse af bankens kapitalgrundlag.

En eventuel udstedelse vil have følgende effekt på bankens nøgletal pr. 31. marts 2018:

 Pr. 31. marts 2018Pr. 31. marts 2018 ved udstedelse af Tier 2 kapital
Egentlig kernekapitalprocent12,512,5
Kernekapitalprocent15,615,6
Kapitalprocent15,616,9
Kapitalmæssig overdækning3,54,8


Det bemærkes, at ovenstående nøgletal hverken er reviderede eller har været underlagt verifikation eller review af bankens revisor eller af en anden statsautoriseret eller registreret revisor.


Administrerende direktør Jan Pedersen udtaler i forbindelse med den påtænkte udstedelse:

”I forbindelse med sidste års delindfrielse af bankens statslige hybridlån på knap 113 mio. kr. kunne Danske Andelskassers Bank tage endnu et væsentligt skridt nærmere at blive helt fri for statslige midler i. Under forudsætning af, at udstedelsen gennemføres, tager vi nu skridtet fuldt ud, så banken dels kan indfri resten af hybridlånet og dels kan styrke sit kapitalgrundlag yderligere og dermed sætte punktum for sin nuværende kapitalplan. Det er med til at sikre vores fremtidige muligheder for at være en solid og velkapitaliseret bank og gør, at vi i endnu højere grad kan fokusere på en fortsat positiv udvikling af Danske Andelskassers Bank til gavn for vores aktionærer, kunder og medarbejdere".

Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank A/S kontaktes på telefon 87 99 30 33 / mobil 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.


Vedlagte filer
Selskabsmeddelelse Danske Andelskassers Bank A/S – Danske Andelskassers Bank påtænker at udstede Tier 2


Vigtig meddelelse
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Bank A/S' aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank A/S finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Bank A/S' faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Bank A/S' faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

Der vil ikke blive udarbejdet eller godkendt noget prospekt i forbindelse med obligationslånet, idet obligationerne enten ikke vil blive udbudt til offentligheden eller vil blive udbudt til offentligheden men i overensstemmelse med en eller flere undtagelser fra prospektpligten.

Attachment

Nachrichten zu Danske Andelskassers Bank ASmehr Nachrichten

Keine Nachrichten verfügbar.

Analysen zu Danske Andelskassers Bank ASmehr Analysen

Eintrag hinzufügen
Hinweis: Sie möchten dieses Wertpapier günstig handeln? Sparen Sie sich unnötige Gebühren! Bei finanzen.net Brokerage handeln Sie Ihre Wertpapiere für nur 5 Euro Orderprovision* pro Trade? Hier informieren!
Es ist ein Fehler aufgetreten!

Aktien in diesem Artikel

Danske Andelskassers Bank AS 14,15 1,80% Danske Andelskassers Bank AS