23.05.2018 12:11:30

Danske Andelskassers Bank A/S – Delårsrapport for 1. kvartal 2018

 

Selskabsmeddelelse nr. 9/2018 | 23. maj 2018

Danske Andelskassers Bank A/S kommer ud af 1. kvartal 2018 med et resultat på 36,2 mio. kr. før skat mod et resultat på 25,2 mio. kr. i samme periode 2017. Resultatfremgangen skyldes først og fremmest et fald i bankens nedskrivninger fra 18,3 mio. kr. i 1. kvartal 2017 til en tilbageførsel på 11,7 mio. kr. i 1. kvartal 2018. Basisindtjeningen er for årets 1. kvartal på 33,3 mio. kr. mod 28,9 mio. kr. i samme periode sidste år. Bankens kapitalmæssige overdækning var pr. 31. marts 2018 på 3,5 % mod 1,8 % pr. 31. marts 2017. Samlet set betegner banken resultatet for 1. kvartal 2018 som tilfredsstillende og fastholder sine forventninger til et resultat før skat i intervallet 50-110 mio. kr. i 2018 og en basisindtjening mellem 130 og 170 mio. kr.

Danske Andelskassers Banks udlån er steget med 2,0 % i forhold til 31. marts 2017, mens det er uændret i forhold til 31. december 2017. Udviklingen i udlånet i første kvartal har været svagere end forventet, hvilket skyldes den fortsat hårde priskonkurrence i sektoren samt et stort tilbageløb på eksisterende lån. Priskonkurrencen betyder ligeledes, at banken i første kvartal har oplevet et fald i sine renteindtægter fra 89,8 mio. kr. til 80,8 mio. kr.

Nedskrivningerne er faldet fra 18,3 mio. kr. i 1. kvartal 2017 til en tilbageførsel på 11,7 mio. kr. i samme periode 2018. Årsagen er hovedsageligt de gunstigere konjunkturer, som resulterer i et generelt faldende nedskrivningsniveau.

Bankens omkostninger til personale og administration er steget fra 108,8 mio. kr. i 1. kvartal 2017 til 118,9 mio. kr. i 1. kvartal 2018, efter at der i januar 2018 er foretaget en større tilpasning af bankens organisation, både på hovedkontoret og i filialnettet. Organisationsændringen har medført, at banken har afskediget og fritstillet 19 medarbejdere, og banken har i den forbindelse hensat og udgiftsført 13,8 mio. kr. til fratrædelsesgodtgørelser og løn i fritstillingsperioden.


Kapitalprocenten er pr. 31. marts 2018 opgjort til 15,6 % mod en kapitalprocent på 15,5 % pr. 31. marts 2017 og 16,4 % pr. 31. december 2017. Det individuelt opgjorte solvensbehov er pr. 31. marts 2018 opgjort til 10,2 %. Med tillæg af det kombinerede bufferkrav på 1,9 procentpoint har banken dermed en kapitalmæssig overdækning på 3,5 % mod 1,8 % pr. 31. marts 2017. Det kombinerede bufferkrav er under indfasning og er steget med 0,625 procentpoint pr. 1. januar 2018, og dette er derfor den primære årsag til faldet i den kapitalmæssige overdækning.

Banken forventer at øge den kapitalmæssige overdækning yderligere med udstedelsen af et Tier 2 obligationslån i størrelsesordenen 105 – 150 mio. kr. i 1. halvår 2018.


Danske Andelskassers Bank fastholder sine forventninger til en basisindtjening mellem 130 og 170 mio. kr. i 2018 og et resultat før skat i intervallet 50-110 mio. kr.


 

Hovedtal
   
    
Mio kr.1. kvartal 20181. kvartal 20172017
    
Resultat før skat 3625101
Basisindtjening3329139
Omkostninger119109424
Nedskrivninger og tab-121842
Kursreguleringer5154
Indlån8.3968.2688.482
Udlån6.1115.9926.132
Kapitalprocent15,6 %15,5 %16,4 %
Kapitalbehov12,1 %13,7 %11,8 %
Kapitalmæssig overdækning3,5 %1,8 %4,6 %
Likviditetsoverdækning149 %163 %149 %
Egenkapital1.3681.2601.416


Direktionens kommentar til delårsrapporten
I forbindelse med delårsrapporten for 1. kvartal 2018 udtaler Jan Pedersen, som er administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank A/S:

”Vi glæder os meget over det positive resultat i årets første kvartal. Vi tjener flere penge nu, end vi gjorde sidste år ved samme tid. Vores basisindtjening er styrket, vi har tilbageførsler på nogle af de nedskrivninger, vi tidligere har foretaget, og bankens kapitalmæssige overdækning er væsentligt forbedret. Regnskabet viser, at banken er mere robust, end den har været længe – og det er altså på trods af, at konkurrence-situationen er særdeles udfordrende. Udover at opretholde et højt aktivitetsniveau med mange kundemøder og aktiviteter i vores markedsområder har vi i Q1 brugt en del ressourcer på at gennemføre en større organisationsændring i banken. Formålet med organisationsændringen er at skabe en enklere bank, hvilket vil sige en mere fleksibel, beslutningsdygtig og slagkraftig organisation. Det vil komme både kunder og medarbejdere til gode. Med en sådan organisation er fundamentet skabt for at løfte Danske Andelskassers Bank til næste niveau, så banken er optimalt rustet til fremtidens muligheder og udfordringer.”

Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.


Vedlagte filer
Delårsrapport for 1. kvartal 2018 – Danske Andelskassers Bank A/S
Selskabsmeddelelse Danske Andelskassers Bank A/S – Delårsrapport for 1. kvartal 2018

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.


Attachments

Nachrichten zu Danske Andelskassers Bank ASmehr Nachrichten

Keine Nachrichten verfügbar.

Analysen zu Danske Andelskassers Bank ASmehr Analysen

Eintrag hinzufügen
Hinweis: Sie möchten dieses Wertpapier günstig handeln? Sparen Sie sich unnötige Gebühren! Bei finanzen.net Brokerage handeln Sie Ihre Wertpapiere für nur 5 Euro Orderprovision* pro Trade? Hier informieren!
Es ist ein Fehler aufgetreten!

Aktien in diesem Artikel

Danske Andelskassers Bank AS 14,15 1,80% Danske Andelskassers Bank AS